Velgørenhed

Apius Førstehjælp udbyder hvert år et antal kurser til velgørende formål, da vi mener, at viden om førstehjælp er essentiel for alle – også de, der arbejder i frivillige foreninger og organisationer, der har tæt kontakt med udsatte grupper, eller på anden vis hjælper mennesker. 

Mange frivillige foreninger har ikke de store budgetter og prioriterer ofte deres midler til direkte hjælp til deres målgruppe. For disse organisationer kan det derfor være svært at afsætte midler til førstehjælpskurser, selvom behovet er til stede. Hos Apius Førstehjælp anerkender vi denne udfordring og ønsker at støtte disse organisationer ved at tilbyde kurser, der passer til deres behov og økonomi. Vores håb er, at alle frivillige i foreninger og organisationer, der arbejder med mennesker i sårbare situationer, vil få adgang til livreddende viden. Også dem uden store budgetter.

Hvis du repræsenterer en frivillig forening eller organisation, der har som mål at forbedre livsvilkår for mennesker i svære situationer, men samtidig har begrænsede økonomiske midler, opfordrer vi dig til at kontakte os. Du kan ansøge om et kursus, enten gratis eller til et symbolsk beløb pr. deltager.

Ansøgning

Når du ansøger, bedes du inkludere en kort motivation, hvor du beskriver, hvorfor netop jeres forening har brug for kurset, og hvordan I arbejder for at hjælpe mennesker, der har brug for støtte. På den måde kan vi få indsigt i jeres værdifulde arbejde og målrette kurset bedst muligt. Målet med disse kurser er at sikre, at alle – uanset baggrund – får mulighed for at tilegne sig viden om førstehjælp. Vi ønsker at støtte de organisationer, der allerede gør en forskel, så de kan være endnu bedre rustet til at handle i nødsituationer.  

Jeg vil gerne give noget, så du kan give mere.

Bemærk at kurserne er beregnet på de frivillige og ikke slutbrugerne af jeres tilbud, hvad end det måtte være. 

Kurserne

Vores kurser fokuserer på praktisk førstehjælp, der er direkte anvendelig i hverdagen, og de er designet til at gøre deltagerne i stand til at handle effektivt og korrekt i kritiske øjeblikke. Ved at tilbyde disse kurser kan vi sammen gøre en forskel og skabe tryghed for de frivillige.

Vi håber, at flere foreninger vil benytte sig af denne mulighed, så vi sammen kan skabe en sikrere hverdag for dem, der mest har brug for det.

En hånd der lægger et hjerte i en sparegris, til at symbolisere velgørenhed