Førstehjælpskursus i Storkøbenhavn og Nordsjælland

Apius Førstehjælp, baseret i Kongens Lyngby, tilbyder førstehjælpskurser i Storkøbenhavn og Nordsjælland. 

Førstehjælp er noget, vi alle håber, vi aldrig får brug for, men det kan gøre en kæmpe forskel, hvis uheldet er ude. Det kan være alt fra et barn, der får noget galt i halsen, til en person, der pludselig falder om med hjertestop. Ved at lære førstehjælp, får du ikke kun redskaberne til at hjælpe – du får også modet til at træde til, når det virkelig gælder.

Tænk over det: Det kan være din ven, et familiemedlem eller en helt fremmed, der har brug for hjælp. Og når du ved, hvad du skal gøre, kan du faktisk redde et liv. Det handler om at være klar til at reagere hurtigt og roligt i en presset situation. Lidt viden kan gøre en stor forskel.

Førstehjælp er nemt at lære, og det giver en tryghed i hverdagen. Det er en lille investering af din tid, der kan have enorm betydning, når det virkelig gælder.

Vi tilbyder professionel undervisning i førstehjælp til virksomheder, skoler, organisationer og private i Storkøbenhavn. Vores mission er at gøre førstehjælp tilgængelig for alle, så vi sammen kan redde liv. Vi tilbyder både grundlæggende førstehjælpskurser og kurser målrettet specifikke brancher.

Vores instruktører er godkendte af Dansk Førstehjælpsråd og har mange års erfaring, både som undervisere og som førstehjælpere i kritiske situationer. Gennem interaktive og praktiske øvelser sikrer vi, at deltagerne opnår den nødvendige viden og selvtillid til at handle hurtigt og effektivt i en nødsituation.

Vi skræddersyr også kurserne efter jeres behov, så indholdet passer præcist til de risici og udfordringer, I møder i Jeres hverdag. Hos os er førstehjælp ikke bare teori – det er en praktisk færdighed, der kan redde liv.

Hvorfor førstehjælp?

Det ligger i navnet. Den første hjælp til en der er kommet til skade eller er blevet pludselig syg gør en stor forskel i deres bedring.

Tiden er endnu mere vigtig ved tilstande som brystsmerter, hjertestop eller stroke, hvor det kan være minutter der afgører om personen overlever, og hvor mange mén de får.

Selvom man kan huske meget fra et kursus, så er der praktiske færdigheder man glemmer. Ikke mindst hjertemassage og andre håndgreb, som man forhåbentligvis ikke har haft brug for i mellemtiden.

Derudover sker der opdateringer til den anbefalede førstehjælp, efterhånden som studier viser hvad der giver de bedste chancer for overlevelse og livskvalitet. Derfor er det ikke nødvendigvis det samme du lærer som på dit sidste kursus.

Anbefalingen fra Dansk Førstehjælpsråd er at man fornyer sit kursus minimum hvert andet år.

Nogle virksomheder har det som krav for deres ISO-certificering at deres medarbejdere har et gyldigt førstehjælpsbevis.

Hvilket kursus du skal vælge afhænger af hvad du skal bruge det til. Dansk Førstehjælpsråd anbefaler at alle borgere i Danmark som minimum har uddannelsen Medborgerførstehjælp, der indeholder førstehjælp ved hjertestop, ulykker og visse sygdomme. Her er en oversigt over kurser Apius tilbyder.